Skip to main content
AEG | Help and Support

Vaskemaskine siger lyde eller flytter sig under centrifugering

Problem
  • Min vaskemaskine vibrerer og ryster
  • Vaskemaskinen flytter sig eller hopper under centrifugering
  • Min vaskemaskine støjer og larmer voldsomt  når den centrifugerer
  • Vaskemaskinen siger lyde under vask eller centrifugering
Gælder
  • Frontbetjent vaskemaskine
  • Topbetjent vaskemaskine
  • Vaske-/tørremaskine
Løsning
  1. Sørg for at transportbeslagene er fjernet.
    I brugsanvisningen eller installtionsvejledning der fulgte med maskinen, kan du se hvordan de fjernes. Se her eksempler med 3 eller 4 transportbolte:

     Wash transport parts.jpg

  2. Kontroller at maskinen er i vatter.
    Dette kan du gøre ved, at justerer maskinens fødder og kontrollere med et vatterpas. 
    Wash level.jpg
  3. Sørg for at maskinen er placeret på et fast plant underlag.
    - Gulvet under maskinens fødder må ikke skråne, så fødderne kun berører en del af gulvfladen. Hele føddernes flade skal være i kontakt med underlaget.
    - Træ- eller laminatgulve fjedrer typisk for meget. Denne type underlag forstærker driftslyden og er ikke en fejl på maskinen.
    - Ved laminat på beton, kan du evt. anbringe den direkte på betongulvet ved, at fjerne laminaten under maskinen.
    - Ved trægulv kan der afstives med f.eks. en multiplex-plade, som skrues fast i gulvet under maskinen.
    - Hvis maskinen er placeret på ekstra gummi fødder, kan disse fjernes og derefter afprøve maskinen igen.
    - Se evt.også gulvteksten i din brugsanvisning her.
  4. Tjek at slanger og ledninger ikke berører maskinens bagside.
  5. Kontroller om maskinen er fyldt rigtigt
    - Hvis maskinen er overfyldt, fyldes mindre i. 
    - Ved for lille fyldning, kan du fylde lidt håndklæder i maskinen, så der bedre kan blive balance i tromlen.
    - Du kan evt. teste dette ved at køre et program med tom tromle.
  6. Kontroller maskinens kar og tromle.
    Du kontrollerer dette uden tøj i maskinen og ved dreje tromlen manuelt med hånden. Hvis du kan høre en høj rumlene eller metalisk lyd når du drejer tromlen, skal maskinen undersøges af en tekniker.
  7. Kontakt Electrolux Service
    Hvis ovennævnte forslag ikke løste problemet, anbefaler vi, at du booker besøg af en servicetekniker.
Tip
  • Der kan forekomme lyde under vask som er helt normale. Det kan være spænder og lynlåse, der banker på ruden, vibrationer fra centrifugering, pumpe og motor der kører, vandindtag under vandpåfyldning, varmelegeme der varmer op, blæser, der kører i tørreprogrammer (kun vaske-/tørremaskiner) Bippende lyde fra elektronikken ved programskift eller start og slut.
  • Vigtigt! Vaskeprogrammer starter altid med en udpumpningsfase hvor lyden er en svingende pumpelyd. Lyden forsvinder efter få minutter når maskinen begynder at tage vand ind. Dette er helt normalt og ikke en fejl på maskinen.