Skip to main content
AEG | Help and Support

Huller i vasketøjet

Pletfjerningsmiddel

Én af grundende til de små irriterende huller i vasketøjet kan skyldes, at du har brugt et pletfjerningsmiddel, som har siddet for længe på tøjet, inden det blev vasket. Dette vil bevirke, at tøjet mørner og deraf kommer de små huller. Det er derfor vigtigt, at du læser brugsvejledningen grundigt på pletfjerningsmidlerne, og

at du følger den til punkt og prikke, hvis du vil undgå de små huller. Når først skaden er sket, er der kun lappeløsninger tilbage.

Blegemiddel

En anden årsag til hullerne kan være brugen af blegemiddel, som ved direkte kontakt med vasketøjet vil ætse nogle huller. Måden at undgå disse huller på er ved at sikre sig, at blegemidlet er helt opløst, inden det kommer i kontakt med vasketøjet.

Derudover kan der også være andre grunde til, at der er huller i vasketøjet fra vaskemaskinen, som ikke er direkte selvforskyldt. Disse kan bl.a. relatere sig til sølvfisk og sandkorn.

Sølvfisk

Sølvfisk kaldes også for klannere, og disse små skadedyr er tilhængere af fugt og mørke, hvorfor vaskemaskinen er et perfekt bosted. Hvis ikke de kan finde bedre føde, vil de kaste sig over dit bomuldstøj, hvor de vil efterlade et lille mikroskopisk hul. Når tøjet efterfølgende vaskes og slides vil det mikroskopiske hul vokse sig større, og til sidst vil du kunne få øje på det, sandsynligvis efter, at tøjet er blevet vasket i vaskemaskinen. For at undgå sølvfiskene i dit vasketøj, bør du ikke lægge dit vasketøj på badeværelsesgulvet, som også er et yndet opholdssted for sølvfiskene. Ydermere bør du holde lågen til vaskemaskinen åben efter endt vask, således at fugten fordamper i vaskemaskinen. Sølvfisk og øvrige bakterier kan desuden bekæmpes ved, at du med jævne mellemrum vasker ved høje temperaturer i vaskemaskinen såsom kogevask

Møl

Små huller i tøjet er et af de mest almindelige tegn på, at man er angrebet af møl – især hvis tøjet har mange huller, har været gemt væk i et stykke tid eller er lavet af et organisk materiale som f.eks. uld, silke, fjer, pels osv. Hullerne laves af møllenes larver, som nærer sig af tekstiler fra de udklækkes til de forpupper sig. I denne periode har larverne brug for en masse næring, så de kan udvikle sig fra larver til voksne møl i deres pupper.

Wash moth holes.jpg

                   Mølhuller

Hvis man er angrebet af møl, vil der aldrig blot være et hul, men altid Adskillige huller i tøjet (møl “gennemhuller” tøjet). Møl har desuden tendens til kun at angribe enkelte typer tøj, mens andet tøj der har været opbevaret i samme område, er helt uskadt.

Møl angriber oftest tøj af materialer med animalsk oprindelse såsom uld, silke, fjer, pels osv., men klædemøl kan også angribe andre stoftyper som f.eks. kunststoffer, bomuld, hør osv. (især hvis tekstilerne er urene).

Hengemt tøj: Møl angriber især tøj der ikke bruges ofte og er gemt væk i f.eks. skabe, skuffer, kasser, poser og lignende. Det er ikke ualmindeligt at tøj der opbevares i kældre, på loftsrum osv. angribes. Aflagt arbejdstøj, vasketøj etc. er også gode ynglesteder for møl, fordi tøjet indeholder kropsolier, som møllene suger fugt af.

Andre tegn på møl

Du kan være sikker på at hullerne skyldes møl, hvis du opdager andre tegn på deres tilstedeværelse – såsom:

  • Spind eller pupper på tøjet (eller omkring tøjet)

  • Pupper andre steder i hjemmet (f.eks. i loftet eller på væggene)

  • Ekskrementer på tøjet (små hvidlige kugler)

  • Møllarver (små hvidlige eller gullige larver med mørke hoveder)

  • Voksne møl i hjemmet (som enten flyver eller løber omkring)

De voksne møl opdager man ikke nødvendigvis, da nogle arter er meget lyssky og foretrækker at løbe fremfor at flyve. Dette gælder f.eks. klædemøllene og pelsmøllene, som både er de mest almindelige mølarter i de danske hjem, men også netop er de arter, der angriber tøj.

Møllenes æg opdager man næsten aldrig, da de er godt gemt i tøjfolder, pels og lignede. Æggene er desuden vanskelige at se med det blotte øje. Møllenes ekskrementer forveksles dog ofte med mølæg.

Sandkorn

Sandkorn kan også være en årsag til de små huller i vasketøjet. Disse kommer sandsynligvis fra det udenlandske spinderi, som har spundet dit beklædningsstykke. Den proces vaskemaskinen udsætter tøjet for i kombination med vaskemiddel vil føre til en mørning af tråden pga. disse sandkorn, som til sidst vil briste og efterlade et lille hul. Der er desværre ikke noget du kan gøre for at forhindre disse brister, da det er bomuldsspinderiet, som ikke har været omhyggelig nok med trådene.

Lynlåse og hægter er ikke lukket.

Åbne lynlåse og hægter, kan rive fat i tøjet og rive det i stykker, når tromlen kører rundt. Luk lynlåse inden tøjet vaskes.

  • Vask tøj med hægter i en vaskepose.

Fremmedlegemer der har ligget i vasketøjets lommer, kan også lave huller i tøjet

For meget tøj i vaskemaskinen

Hvis vasketøjet er presset tæt sammen i tromlen, kan det komme i klemme i åbningen mellem lugebælgen og vasketromlen. Når tromlen drejer rundt, bliver tøjet revet i stykker.

Fyld vaskemaskinen så det er muligt at føre en knyttet hånd frem og tilbage over vasketøjet.

Hertil kommer, at nogle tøjtekstiler er af så lav kvalitet, at tøjet hurtigt bliver hullet eller går i stykker. Skaderne på den type tøj, kan sagtens opstå i forbindelse med almindelig brug, vask, tørring osv

Tøjet egnet til centrifugering

Du kan kontrollere om tøjet er egnet til centrifugering ved at kigge på vaskesymbolerne, som er placeret på et mærke i tøjet.

Hvad betyder vaskesymbolerne

Forskellige symboler på indersiden af tøjet forklarer, hvordan tøjet skal vaskes/plejes optimalt. Nedenfor finder du en række symboler med tilhørende forklaring:

Vask  

Hed vask ved max. 95°C, normalt program.

Maskinvask ved max. 95°C , lille fyldning (ca. en halv maskinfuld), reduceret eller ingen centrifugering.

Varm vask ved max. 60°C , normalt program.

Maskinvask ved max. 60°C , lille fyldning (ca. en halv maskinfuld), reduceret eller ingen centrifugering.

Skånevask ved max. 40°C , normalt program.

Maskinvask ved max. 40°C , lille fyldning (ca. en halv maskinfuld), reduceret eller ingen centrifugering.

Skånevask ved max. 30°C , normalt program.

Maskinvask ved max. 30°C , lille fyldning (ca. en halv maskinfuld), reduceret eller ingen centrifugering.

Håndvask ved max. 40°C; tåler ikke maskinvask.

Tåler ikke vask.

Afblegning  

Kan bleges med alle oxiderende blegemidler.

Kan bleges med oxiderende blegemidler uden klor - men tåler ikke klorblegning (undgå klorin og lign.).

Må ikke bleges.

Tørring  

Kan tørretumbles ved normal temperatur med en max. start-temperatur på 80°C.

Kan tørretumbles ved lav temperatur med en max. start-temperatur på 60°C.

Må ikke tørres i tørretumbler.

Strygning  

Strygning, presning, dampning ved høj temperatur, hvor strygejernets max. temperatur er 200°C.

Strygning, presning, dampning ved høj temperatur, hvor strygejernets max. temperatur er 150°C.

Strygning, presning, dampning ved lav temperatur  hvor strygejernets max. temperatur er 110°C.

Må ikke stryges, presses eller dampes.

Tørrens  

Tåler almindelig rensning. Kontakt et renseri for detaljeret vejledning.

Tålerl skånsom rensning. Kontakt et renseri for detaljeret vejledning.

Tåler skånsom rensning med kulbrinterensevæske. Kontakt et renseri for detaljeret vejledning.

Må ikke renses (hverken kemisk renses i klor, kulbringerenses eller renses i tilsvarende organiske opløsningsmidler).