Skip to main content
AEG | Help and Support

Der er meget rim eller is på sider og kanter i min indbyggede fryser

 

Problem
  • Der er rim eller is på min frysers sider og kanter
  • Der er et tykt lag is i min fryser
Gælder
  • Skabsfryser
  • Køle-/fryseskab
Løsning
  1. Afrim fryseren
    Du kan finde detaljerede oplysninger i brugsanvisningen. Du kan downloade brugsanvisningen her.
    Frysere med frostfri teknologi, vil isen automatisk tø. Hvis fryseren ikke er en frostfri model, skal du selv afrime den efter behov.
    Se her hvordan du afrimer din fryser eller køleskab
  2. Undgå at åbne døren for tit eller at efterlade døren åben i længere perioder
  3. Indstil temperaturen til ca. -18 °C
  4. Kontroller temperaturen ved at anbringe et glas madolie så tæt på døren som muligt - og måle oliens temperatur med et termometer. Aflæs temperaturen efter ca. 12 timer. 
  5. Opbevar altid fødevarer indpakket eller i lufttætte beholdere
  6. Sørg for at fryseren er tilstrækkeligt ventileret som vist i din brugsanvisning eller monteringsvejledning. Du kan hente din brugsanvisning her.
  7. Tjek at pakningen på kanten af døren er fastgjort korrekt
  8. Tjek at dørpakningerne fungerer korrekt ved sætte et ark papir i klemme i døren - og  derefter trække det ud. Hvis du kan trække det ud uden modstand, lukker dørene ikke korrekt, og døren/skabet må justeres eller pakningerne bør udskiftes.
  9. Sørg for at dørpakningen er ren
    Pakningen kan rengøres med en fugtig klud og en lille smule rengøringsmiddel. 
  10. Tjek om dørpakningen er deform
    Hvis det er tilfældet, kan problemet som regel løses ved at varme den i et par sekunder med en hårtørrer og derefter forsøge at strække gummiet.    
    ADVARSEL! Opvarm ikke dørpakningen for meget, da det kan beskadige både pakning og døren.    
  11. Kontroller om skabet står plant.
    Det er vigtigt, at skabet monteres i vater for at sikre, at skabsdøren kan lukke helt og korrekt.
    Du kan kontrollere køkkenskabet med et vaterpas lodret og vandret.
    clipboard_e5da022c724faea17c3b2d5a60d2e4ed1.png
  12. Hvis køkkenskabet ikke er lige, tages stikket ud af stikkontakten og fryseren flyttes. Kontroller nu om det er muligt at rette køkkenskabet op.
    Du kan bede en køkkenforhandler om råd til, hvad der kan gøres for at løse problemet.
    Når køkkenskabet er i vater, opstilles fryseren igen ved omhyggeligt,at følge monteringsanvisningerne, der fulgte med produktet.
  13. Kontroller om skabet er monteret i den rigtige dybde og fastgjort korret.
    Det er vigtigt, at skabet monteres nøjagtigt i den rigtige dybde for at sikre, at skabsdøren kan lukke helt og korrekt. For at opstille skabet korrekt skal du nøje følge de instruktioner der fulgte med skabet.
    Du skal også sørge for, at produktet skrues fast i alle fastgørelses punkter og alle skruer montering i beslag, hængseldele og i fastmonteret hylde over produktet til forkant af køkkenskab.
    Se her nogle eksempler på montering og dybde:
    -Opstilling låge-på-dør: (Køkkenlåge monteret direkte på fryserdør)
    clipboard_eaffdefc66c6dcd4553737c7b7941e06c.png
    -Opstilling i skab med glidehængsler (Køkkenlåge monteret i glideskinne på fryserdør)
    clipboard_e3e740e2a15446619012f1769d6144255.png
  14. Kontroller om transportdelene er fjernet.
    Døren kan ikke lukke korrekt hvis transportsikringerne ikke er fjernet på døren. Transportsikringerne kan du typisk finde i lågens hjørner.
    Eksempel:
    clipboard_e7a83d027bc0b7b93da841a963579f14a.png
  15. Kontroller om dørhængslerne sidder løst eller om de på nogen måde er beskadiget.
    Hvis hængslerne er løse kan du bruge en skruetrækker til at spænde skruerne og evt. samtidig justere hængslerne så døren lukker korrekt.
    Hvis hængslet er knækket eller beskadiget anbefaler vi at, du booker besøg af en servicetekniker.
    Hvis du selv vil udskifte dele kan du finde reservedele i webbutikken her.
  16. Kontakt Electrolux Service. 
    Hvis ovennævnte råd ikke løser problemet, anbefaler vi at, du booker besøg af en servicetekniker.
Tip
  • Det er normalt, at der dannes rim og is i fryseren. Is dannes, når lågen åbnes og fugtig luft trænger ind i fryseren. 
  • Korrekt montering og brug af fryseren hjælper med at spare energi og beskytte miljøet. 
  • Uindpakkede fødevarer udleder en masse fugt og øger mængden af is i skabet.

    Se det store udvalg af originalt tilbehør, reservedele samt rengørings- og plejeprodukter der overholder vores høje kvalitetsstandard og til den rigtige pris i webbutikken her


     

     


    Bemærk: Afhængigt af problemet kan et servicebesøg, selv under reklamationsperioden, være mod betaling.
    Reparation på reklamationsret forudsætter at, produktet er korrekt installeret, vedligeholdt, brugt i overensstemmelse med brugsanvisningen og at, udefrakommende hændelser - f.eks. lynnedslag, skadedyr osv. - ikke er årsag til fejl på produktet.

     

    Book et besøg af en servicetekniker online her.